Runemo – afsnit 6

Nu er sjette afsnit af Adam Wagners dokumentar om den sagnomspundne trapgang Runemo i Bleking lagt ud.

I dette afsnit fortæller Adam Wagner om det, der på en og samme tid er højdepunktet og lavpunktet i Runemos forskningshistorie: Finn Magnusens læsning af Runemos “runeindskrift” som et oldnordisk kvad – og kort tid derefter J. J. A. Worsaaes tilbagevisning af samme.

Vi hører altså om den store danske forskningsekspedition til Runemo i 1833, hvis medlemmer var professor Finn Magnusen, professor Forchhammer, professor Chr. Molbech og tegneren C. F. Christensen.

Debatten rasede derpå, og vi hører om den berømte svenske kemiker Jacob Berzelius og om historikeren Sven Nilsson, præsten Peter Wieselgren, ærkæologen J. J. A. Worsaae og hans tegner Chr. O. Zeuthen.

Men vi hører i dette afsnit også om menneskene, der boede på stedet, for en udflytning til Mørtjuge udmark var begyndt, og et torp voksede frem og fik navnet “Runamo”. Man ser den eneste tilbageværende gård i torpet og de imponerende mure efter en anden, rejst af Jöns Nicklasson, manden med “stensinne”.

God fornøjelse!

Husk, at man kan tegne abonnement på Nordisk fortidsformidlings Youtube-kanal.

Om Adam Wagner

Jeg er mag. art. i historie med undervisningskompetence i dansk. Jeg er desuden forfatter, foredragsholder, underviser mm. Jeg bor i Danmark, men har også boet i Norge og på Island, og har desuden rejst en del særligt i Norden og Europa. "Nordisk fortidsformidling" er min historiske formidlingsvirksomhed. Jeg er bl.a. forfatter til bøgerne "Danskhed i middelalderen" og "Tobak til tiden".
Dette indlæg blev udgivet i Nyt om film og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.