Anbefalinger

Christian Schou, Højskolen Marielyst:

»Jeg bruger med stor fornøjelse Adam Wagner som gæstelærer og foredragsholder her på Højskolen Marielyst.

Som foredragsholder er hans force en fornem formidling, hvor han alene med det blotte ord formår at fange publikum og holde god kontakt til dem. Han evner tillige at bevare overblikket over sit stof, også når det er stort og kompleks og også selvom han taler uden manuskript.

Jeg giver ham mine bedste anbefalinger med på vejen.«

oOo

Kathe Torp Jensen, Lokalhistorisk Forening for Nordfalster:

»Adam Wagner opleves som en kompetent foredragsholder med en høj grad af indlevelse i stoffet, og som gør det interessant for tilhørerne.«