Fra 1160’erne og frem til reformationen var johanniterne, som både var en ridder- og hospitalsorden, til stede i Danmark, og Antvorskov kloster var ordenens hovedsæde ikke bare her, men i hele Norden. Ordenens egentlige hovedsæde var først i Det hellige Land og derefter (mellem1309 og 1522) på øen Rhodos ud for Lille-Asiens kyst.
I dette foredrag fortælles der om ordenen i Danmark og Norden, ligesom der trækkes tråde til Rhodos, hvor ordenens stærke fæstning gentagne gange blev angrebet af muslimske styrker. Hvad var johanniternes opgaver? Hvilke forbindelser var der mellem Danmark og Rhodos? Var der johanniter-riddere i Danmark? Er Dannebrog en johanniter-fane? Det er nogle af de spørgsmål, der vil blive belyst.
– Adam Wagner
PS: Jeg har også lavet et par film om dette emne. Se mere her.