»Jeg har været i Sverige« er der nogen, der siger, når de har været et smut over Øresundsbroen. Men meget i Skåne er jo slet ikke typisk svensk, og folk, der kun kender »Sverige« fra ture til Skånelandene – altså Skåne, Halland og Bleking – ved faktisk slet ikke, hvad Sverige er. For Skånelandene ligner i virkeligheden på mange punkter Danmark mere, end de ligner det egentlige Sverige, især når man ser på historien og kulturarven.
Og det er ikke så underligt, for Skånelandene var jo længe en del af Danmark. Nemlig lige indtil 1658, hvor Sverige erobrede disse gamle danske landsdele, hvorefter en forsvenskning begyndte. Men samlet set har Skånelandene dog endnu været en del af Danmark i længere tid, end de har hørt under Sverige, hvilket er tankevækkende.
Og det er denne del af Skånelandenes historie, som vi i dette foredrag vil dykke ned i. Man får at høre om, hvad dette gamle Øst-Danmark har til fælles med resten af Danmark, om de fælles rødder og den fælles historie. Om hvad det var, der bandt landsdele og folk sammen inden 1658 – og et stykke tid efter. Og der bliver fortalt om den del af vores danske kulturarv, som skyldes datidens landsmænd fra Skånelandene. Men vi skal naturligvis også høre om det, der er særegent for Skånelandene.
Foredraget byder på meget, der nok vil være nyt for de fleste, og vil give en ny vinkel på Danmarkshistorien, som aldrig havde været den samme uden Skånelandene. Og så er der naturligvis nogle gode historier iblandt!
– Adam Wagner
