Nu kan man se afsnit 7 af Adam Wagners dokumentarserie om Runemo.
I dette afsnit beretter Adam Wagner om den tid, hvor der var blevet mere stille om Runemo, efter at Worsaae endegyldigt havde overbevist offentligheden om, at Runemo blot var et naturfænomen. Men af og til samlede interessen sig om Runemo som et kulturhistorisk fænomen, og vi hører om både Axel Steenberg, Folke Wirén og Rud Kjems, der hver på deres måde beskæftigede sig med Runemo.
Og så hører man Valdemar Rørdams digt ‘Runamo’, for også Rørdam lod sig inspirere af stedets spændende historie.
Vi hører også om de sagn, der er knyttet til stedet – bl.a. historien om Odin, der blev forstyrret i sin jagt på skovens “Frue”. Også Jon Galster og Barry Fell havde hver deres teorier, og den sidstnævnte kom endog med en ny tolkning af “indskriften” – selvom han aldrig besøgte stedet… Adam Wagner gør status over sine undersøgelser.